Rold Skov Museerne, som består af Spillemands-, Jagt og Skovbrugsmuseet, Blokhusmuseet og Rebildcentret, har gennem flere år markedsført sig sammen, men det er første gang museumsdørene åbnes for en fælles udstilling. NYE HORISONTER tager udgangspunkt i det lokale. Projektet startede en solbeskinnet januardag i Spillemandsmuseet, hvor lokale borgere berettede om slægtninge, som havde forladt Himmerland til fordel for USA under den stor udvandringsbølge fra 1850 til 1920. Det er bl.a. med udgangspunkt i disse lokale udvandrerskæbner, at NYE HORISONTER er bygget op. Reseach til udstillingen inkl. indsamling af lokale ind- og udvandrerhistorier er sket i et samarbejde mellem frivillige og ansatte ved de tre museer.

 

 

Spillemandsmuseet

Spillemandsmuseet fortæller om de samfundsforhold og livsbetingelser, som gjorde at 300.000 danskerne valgte at forlade fædrelandet under den store udvandringsbølge. I enkelte sogne som Als sogn og Gerding var der op til 30-40 % der udvandrede til en ukendt skæbne i Amerika. Udvalgte himmerlandske familier følges fra beslutning om afrejse tages og frem til bosættelsen i det nye land.

 


Rebildcentret

I Rebildcentret formidler vi historier om selve rejsen over Atlanten med ankomsten til New York og desuden om udvandrertransportens kommercielle aspekter. Med udgangspunkt i billedhugger Anders Bundgaards “Udvandrergrotte” og “Cimbrertyr”, som kan opleves i Thingbæk Kalkminer, kæder vi kunst og udvandring sammen. Derudover rummer vores del af udstilling et afsnit om indvandring, som vi ønsker at videreudvikle i løbet af udstillingsperioden.

 

 

Blokhusmuseet

Blokhusmuseet formidler historien om de danske udvandreres nye tilværelse i Amerika. Hvad var det danskerne mødte, da de satte fødderne på amerikansk jord efter den lange rejse over Atlanten? Hvor tog de hen og slog sig ned, og hvilke vilkår og muligheder lå der foran dem? Blokhusmuseet fortæller også historien om Rebildfestens betydning lige fra starten i 1912 og op til i dag.


 

Hver tiende rejste

Den danske masseudvandring varede fra ca. 1850 til ca. 1920. I denne periode udvandrede ca. 300.000 danskere til andre lande. Heraf tog 90% rejsen over Atlanten til det sagnomspundne Amerika.

 

Allerede før den store udvandringsbølge var danskere udvandrede, og man mener, at omkring 14.000 udvandrede i perioden 1820-1867. Tallet er usikkert, fordi man ikke registrerede udvandrerne før 1868. Registreringen trådte i kraft i forbindelse med den første udvandringslov. De 300.000 danskere udgør kun en meget lille del af den store europæiske udvandring, som omfatter 52 mio. mennesker, hvoraf 40 mio. endte i USA. I det perspektiv udgør de 300.000 danskere ikke mange, men i forhold til landets størrelse og indbyggertal, er der tale om en væsentlig udvandring. På den tid husede Danmark kun 2 mio. borgere og med en udvandring på 300.000, svarer det til, at 15 % af danskerne udvandrede.

 

Den danske udvandring kan opdeles i fem faser med hvert deres karakteristika

 

 

1. Fortroppen 1820 - 1850

Eventyrlystne og folk af højere status som skolelærer og præster. Mange af dem har været dygtige til at skrive, og har sendt breve hjem og beretninger om Amerika, som har inspiretet til den videre udvandring. 

 

 

2. Mormon- og familieudvandringen 1850 - 1870

Denne del af udvandringen omfatter omkring 30.000 danskere. Der er eksempler på, at flere familier fra samme egn har
valgt at udvandre i fællesskab. Derfor ser vi også de første danske bosættelser i Amerika opstå i denne periode. Endvidere var det i denne periode, mormoner havde stor fremgang i Danmark, og derfor ses også en stor del danske mormoner der udvander via internt organiserede rejser.

 

 

1. Masseudvandringen 1870 - 1895

Denne udvandring omfatter 200.000 især fattige folk fra landet, men også folk fra andre dele af samfundet.

 

 

3. Byudvandringen 1895 - 1910

Den store del af landboudvandrere fra 3. fase, blev afløst af folk fra byen. De ca. 100.000 danskere ønskede større selvstændighed og bedre levevilkår.

 

4. Know how-udvandringen 1910 - 1930

Grundet love og kvoter kunne alle og enhver ikke længere indvandre til USA. Det var i høj grad højtuddannede inden
for bl.a. økonomi og industri, som USA havde brug for, der fik adgang. Omkring 50.000 danskere slap ind i denne periode.


 

Håb om bedre fremtid

I slutningen af 1800-tallet var levevilkårene i Danmark meget dårlige, og derfor ses det også, at langt størstedelen af de danske udvandrere var fattige personer. Enlige landmandssønner stod for en stor del af udvandringen. Ofte var de ud af en større søskendeflok, men det var kun den førstefødte søn, som kunne arve den fædrene gård. Det betød, at mange landmandssønner havde udsigt til en fremtid som tyende for andre gårdejere, og hvis de var heldige, kunne de måske forpagte et stykke jord. Da det ikke var en tillokkende fremtid, søgte mange mod byen, men der var der heller ikke arbejde at få. Derfor valgte mange enlige at rejse til Amerika i håb om en bedre tilværelse end den, de havde i udsigt hjemme i Danmark.

 

Dansker-kolonier

Mange vil nok kende navne som Elk Horn i Iowa og Solvang i Californien. Begge er danske bosættelser i USA, som stadig i højere eller mindre grad dyrker den danske tradition. Men i udvandringsperioden fandtes der flere danske bosættelser, som i dag er blevet assimileret i den Amerikanske kultur. Men bosættelserne siger noget om, at danskerne valgte at slå sig ned i bestemte egne, og hvor der allerede var danskere tilstede. Dette var især i Midtvesten, men også andre steder i USA.

 

Fordelingen af danskere i fire områder af USA.

 

Nyttige erfaringer

Som det fremgår af tabellen bosatte størstedelen af de udvandrede danskere sig i Midtvesten. Årsagen hertil skal nok findes i, at Midtveststaterne i høj grad var præget af landbrug, hvilket på den tid var det største erhverv i Danmark. Da klimaet og naturen også mindede danskerne om fædrelandet, kunne de dyrke mange af de samme afgrøder som derhjemme - og på samme måde. Det krævede altså ikke megen tilvænning eller indlæring at etablere sig i Midtvesten.
 

 

De udvandredes demografi

Kønsfordelingen blev efterhånden mindre skæv blandt de danske udvandrere. I 1850 var over 80 % af udvandrerne mænd, hvor mændene til sammenligning udgjorde 64 % i 1870 og 59,9 % i 1900. Gennemsnitsalderen for udvandrerne var i 1870 27 år. Den steg i løbet af årtiet, så den i 1880 var på 32,4 år. 20 år senere var gennemsnitsalderen fordanskerne i USA steget til 38,6 år. Stigningen skyldes ikke, at de nyankomne var væsentligt ældre end tidligere. Gennemsnitsalderen for nyankomne var i 1890’erne omkring 23 år. I år 1900 havde mange danskere allerede boet i USA i mange år, og når de tages med i regnestykket, stiger gennemsnitsalderen.



KILDER TIL PLANCHEUDSTILLINGEN OM UDVANDRERNES REJSE OVER ATALANTERHAVET:

  • “Rejsen til Amerika - Drømmen om et nyt liv” af Ole Sønnichsen, Gyldendal
     
  • “Breve hjem - fra danske udvandrere 1850-1950” af Jakob Holm, Forum
     
  • “Amerika Utopia ?“ af Christian Borberg og Jens Damm, Dansklærerforeningen/Skov
     
  • “Danske veje vestpå - en bog om udvandringen til Amerika” af Kristian Hvidt
     
  • “Rejen til Amerika- med Thingvalla liniens udvandrerskibe før 1898” af Holger Munchaus Petersen og Jens Lorentzen, Høst

Degn Grafisk