Tegning af Manhattan fra 1875 med Castle Gardens karakteristiske runde bygning helt ned til Upper Bay.

 

 

 

Castle Garden blev opført i 1811, hvor det sammen med fire andre forter skulle fungere som New Yorks forsvar mod angreb udefra. Allerede i 1824 blev fortet dog lavet om til et teater og koncerthus, og i 1855 begyndte myndighederne at bruge bygningerne som kontrolsted for indvandringen. Før 1855 kunne man frit ankomme til Amerika uden at blive registreret. Her lagde skibene blot til ved kajen, og man kunne derefter frit vælge hvor man ville fortsætte sin rejse hen i Amerika. På dette tidspunkt var havneområdet allerede at meget travlt sted, med mange hoteller, markeder, kræmmere, lommetyve og andre skæve eksistenser. Alle mennesker havde fri adgang helt ned til skibene og uden nogen kontrol, kan man let forestille sig, hvor forvirrende og hektisk det har været. Til sidst blev presset simpelthen for stort, hvilket også skyldes den voksende mængde af indvandrere der ankom, og man besluttede derfor at de skulle sluses igennem Castle Garden. Dette var både for at beskytte Amerika, så man vidste hvilke personer der blev lukket ind, men også for at beskytte indvandrerne, der ofte var ofre for bedrageri og tyveri. Dermed var udvandringen for alvor begyndt at sættes i system.

 

Tegning af indvandrere i Castle Gardens runde bygning

 

I 1846 ankommer Hans Peter Chr. Hansen til New York, altså før man begyndte at registrere indvandrerne og sluse dem gennem Castle Garden. I en erindringsbog skriver han om det første møde med Amerika i New Yorks havn:

 

Hans Peder Chr. Hansen, 1846.

 

Man forstår, at der har været brug for en form for organisering af indvandrerne, både for deres skyld men også for Amerikas skyld. Trods organiseringen var det et virvar at ankomme til Castle Garden. Der var utallige af ting, indvandrerne skulle huske og i den rigtige rækkefølge. Det ses af Thingvalla-linjens omhyggeligt beskrevne vejledning fra 1887:

 

 

 

Thingvalla, 1887.

 

Der var en del at holde styr på ved ankomsten til Castle Garden, og hvis man dertil føjer, at 4.000 indvandrere var samlet i fortet, tillige med et stortantal billetsælgere, valutavekslerere, bedragere og myndighedspersoner, kan man forestille sig postyret. Det blev så grelt, at Castle Garden fik ry for ikke at have styr på bedragere, korruption og bestikkelse, og med den fortsat store indvandrerstrøm blev der endnu en gang brug for omorganisering.

 

 

Degn Grafisk