Fra 1868 til 1914 drog 40.000.000 udvandrere til Amerika, hvoraf 7.936 døde ved folis og katastrofet. Det svarer til 0,2 døde pr. 1.000 udvandrere. Den helt store dræber under udvandringen var ikke katastrofer, men sygdomme ombord på skibene. Alene i 1847 døde 7.000 udvandrere på overfarten fra England. Dertil kan lægges 10.000 udvandrere, der døde i karantæne eller på hospitaler i Amerika. De 17.000, som døde af sygdomme, sætter de 7.936,som druknede over en årrække på 46 år, i relief.

 

 

Frit spil for epedemier

Sygdommene opstod oftest på tredje klasse, hvor passagererne var stuvet tæt sammen. Ofte var der næsten ingen luft og lys, og stanken af bræk, afføring og urin dominerede. De dårlige hygiejniske forhold var blandt årsagerne til de voldsomme koleraudbrud, som var den mest udbredte sygdom på skibene, hvor tyfus også var en stor synder. Sygdommene hærgede især i udvandringens første årtier, fordi sejlskibene tilbragte længere tid på havet end de senere dampskibe. Den langevarige overfart resulterede i mange tilfælde af skørbug. Riskikoen for sygdomsudbrud var størst i begyndelsen på grund af de dårlige forhold om bord, som gav epidemier frit spil. Til trods for at rejsetiden blev reduceret helt ned til omkring 10 dage, og komforten og hygiejnen efterhånden blev bedre, opstod der stadig epidemier om bord på skibene.


 

Karantæne på havet


Hvis der var sygdomsudbrud på et skib, når det ankom til New York, blev skibet nægtet adgang til havnen. Skibet blev beordret til at ligge for anker langt ude på havet, for at sikre at sygdommen ikke spredte sig ind over land. I det område, hvor karantæneskibene lå, var der specialskibe indrettet som et flydende hospitaler. Endvidere havde myndighederne to småøer, som de syge blev fragtet til. Nogle skibe kunne ligge i karantæne i flere uger, og i nogle tilfælde måtte de vende om, og sejle tilbage til Europa.

 

 

Retur med kolera


Skibet Helvetica sejlede ud fra Liverpool, men allerede ud for Irland udbrød der kolera om bord. Skibet fik via telegraf ordre fra New York om at blive liggende, indtil sygdommen var døet ud. Da de irske myndigheder ikke ønskede at have noget med det sygdomsbefængte skib at gøre, måtte Helvetica hejse det hvide flag og sejle tilbage mod Liverpool, hvor det kastede anker ved siden af et hospitalsskib. Her lå det i karantæne i 14 dage, mens koleraen rasede og dræbte 44 passagerer.

Efter 14 dage i karantæne fik Jacob lov til at komme i land og undgik med nød og næppe sygdommen. Efter at skibet var blevet renset for koleraen og endnu en gang begav sig ud på Atlanten, var Jakob igen om bord. Han slog sig ned i Iowa, hvor han fik sin egen farm, fandt sig en kone og fik fem børn.

 

Tegning af sygesal på Swinburne Island ud for New York.

 

Jakob Nielsen fra Århus var passager på skibet Helvetica.


 

Syge tages om bord på karantænebåd ud for New York.

 

En anden fik ligkisten


Jens Hansen var ombord på skibet Peruvian hvor der også var udbrudt kolera. Han var allerede blevet lagt i sengen for at dø, men til hans held, var skibet nået så tæt på New York, at det kunne ligge til ved et af hospitalsskibene. Her blev han slæbt over af sine venner.

 

 

Jens Hansen

 

 

Efter seks uger i karantæne kom Jens Hansen i land. 35 passagerer var døde på skibet og over dobbelt så mange på karantæneskibet. Jens Hansen slog sig først ned i Wisconsin. Senere blev han farmer i Nebraska og endte sine dage i Iowa i en alder af 77 år.

 

Degn Grafisk