Mester i uheld

Ikke nok med at Thingvalla-linien havde økonomiske problemer. Selskabet blev også ramt af en del katastrofer. Her kan blandt andet nævnes skibet Heklas forlis i Oslo fjord i 1883 og sammenstødet mellem skibene Thingvalla og Geyser, hvor Geyser forliste på få minutter i 1888. Det skal bemærkes at begge skibe var fra Thingvalla-linien, og at ulykken må have belastet rederiets ry. Thingvallalinjens nok mest spektakulære katastrofe er forliset af skibet Norge i 1904. Her stødte skibet på Rockallklippen ved Skotland, hvor hele 627 mennesker druknede og kun 146 blev reddet. Denne katastrofe står til stadighed som en af Danmarks største skibskatastrofer.

 

 

 

Spektakulær redning

Et andet forlis, som er værd at nævne, er forliset af skibet Danmark, som måtte rømmes på grund af en maskinskade. 800 passagerer blev opsamlet af en damper, som kun havde plads til 20 passagerer. Alligevel fik damperen fragtet de mange mennesker til Azorerne. Det beretter en af passagererne om i et brev til sin tante:

 

 


 

 

Tegning af sammenstødet mellen Thingvalla og Geyser

 

 

Det er tydeligt, at den lange rejse over det vilde Atlanterhav kunne være med livet som indsats. Trods den voldsomme oplevelse, virker Karl Nielsen positivt stemt og ved godt mod. Han har fået noget for pengene og oplevet en masse. Det må understreges, at Karl Nielsen skrev brevet, da han var kommet til Elk Horn og havde fået arbejde. Det var endda lykkedes ham at redde de fleste af sine medbragte penge, hvorfor han har været godt stillet alt taget i betragtning. Han nævner ingen fortabte skæbner, selvom andre passagerer sandsynligvis har været mindre heldige end Karl, og har måttet starte livet i det nye land uden tøj eller penge.

 

 

 

Thingvalla bakkede til Halifax med den beskadiget stavn

Ulykker sælger

I et Danmark uden radio og TV blev nyheder formidlet via skillingsviser, som blev fremført af gårdsangere ved markeder og i byernes gader. Sangteksterne, som gerne svælger i død og ødelæggelse, blev også trykt og solgt bl.a. i boghandler. Omkring Heklas forlis udkom der flere forskellige skillingsviser. Folkemusikarkivet ved Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet har flere af viserne, bl.a. fra en visebog, der
har tilhørt Marie i Frendrup ved Ø.Hornum.

 

Min Kjærestes Død ombord i “Gejser”. Melodi: Der er saa stille i vor Gaard

Til Danmark tryg han bød Farvel
Og sagde: “Dersom jeg faar Held,
Da vender jeg tilbage her
Og gifter dig, min Hjertenskjær.”

Fem Somre er det siden da,
Jeg sukked: Drag ej bort herfra!
Min Sorg var stor, min Taare randt,
Da Skibet for mit Blik forsvandt.

Han var mig tro, han kæmped haardt,
Og sagde: “Snart til Hjemmet bort
Jeg maa begive mig igjen,
Jeg ventes af min kære Ven.

Forladt hun staar i Danmarks Lund,
Og længes efter Gensyns Stund,
Hun har slet ingen uden mig,
Kun hende, hende elsker jeg.”

Saa virked han med Mod i Bryst,
Var stræbsom, sparede med Lyst,
Og skrev i ott` og Firs til mig:
“Sidst i August er jeg hos dig.

Og trænge skal vi ikke mer`
Jeg Penge har og tjener fler`
Og nær ved Skoens milde Sus,
Der bygger vi et lille hus.

Der skal vi hjælpes flittig ad,
Og hvile os ved Aften glad,
Og gaa i Danmarks Bøgelund,
Med Længsel venter jeg den Stund.”

Jeg blev saa lykkelig i Sind,
Saa Glædestaaren randt paa Kind,
Jeg elsked ham saa inderlig,
Nu var jeg for al Kummer fri.

Saa kom en Dag igjen et Brev,
Hvori min Kjærest til mig skrev:
“Ser du, jeg er en Mand af Ord,
Paa “Gejser” skal jeg nu ombord.

Jeg skue skal mit Fædreland,
Du venter mig ved Danmarks Strand;
O Lykke, naar jeg atter ser
Min Ven for ej at skille mer.”

Den syttende August da lød
Der rygter om et Sammenstød
Af “Gejser” og “Thingvalla”, men
Jeg slog saa let det Rygte hen.

Dog Sorgen kom som sorten Sky
Og spredtes over Land og By,
Der gik fem tunge Dage hen,
Jeg hørte intet om min ven.

Den sjette Dag fik jeg Besked;
Han sank i mørke Bølge ned,
Hans Gods, hans Penge var fuldt med,
Farve, min Ven, min Kærlighed.

Ak, graadigt er det vilde Hav,
Nu har jeg ej en Gang hans Grav,
Kan ej vemodigt plante der
En Blomst for ham, min Hjærtenskjær.

Nu gaar jeg her saa stille om,
Og tænker: Mon han dog omkom?
Mon ej en Dag han træder ind
Ad Døren med et Smil paa Kind?

Ak, nej, jeg veed jo altfor vist,
Jeg ensom staar, han landed hist,
Hvor en Gang vi hinanden ser,
Og aldrig, aldrig skilles mer.

Degn Grafisk