Uddrag af en artikel fra 1939.

 

Max Henius, og Anders Bundgaard ved Henius´sommerhus i Rebild Bakker.

 


 

Udvandringens mænd

Portrætter i form af relieffer, buster og statuer var en vigtig indtægtskilde for datidens billedhuggere, og Bundgaard var en sand mester i at gengive forskellige personligheder først i ler og derefter i gips, bronze, marmor og granit. På Statens Museum for Kunst findes en lille gipsstatuette fra Bundgaards hånd af Max Henius i fuld figur. Om statuetten blev realiseret i bronze eller udført i en større version vides desværre ikke. Bundgaard har portrætteret mindst to andre kendte danskere med betydning for den danske udvandring.

 

 

Bundgaard, Henius og Riis

Fotografen, journalisten og politikeren Jacob A. Riis talte for grønne åndehuller og legepladser til borgerne i USA’s storbyer. Efter den berømte dansk-amerikaners død, anlagde Chigaco by sådan en park, og opkaldte den efter Riis. Max Henius, der boede i Chicago, skaffede Anders Bundgaard opgaven med at udforme et minderelief for Riis til parken. I september 1929 blev Bundgaards bronzerelief, som viser en alvorsfuld Riis sammen med to børn, sendt med et dampskib over Atlanten. Det godt en meter høje relief blev indlejret i en smuk natursten og placeret på en høj i Riis Park. Valget af kunstner til denne opgave kan skyldes, at Riis tidligere havde siddet model for Bundgaard. En artikel i Jyllandsposten fra 1951 beretter om et besøg i Thingbæk Kalkminer, hvor avisens reporter har set en portrætbuste af Riis. Busten findes desværre ikke længere i Thingbæk, og den beskrives heller ikke i kunstlitteraturen.

 

Anders Bundgaards gipsstatuette af Max Henius.

 


 

Bundgaards Tietgen-relief

C.F. Tietgen var den ledende danske erhvervsmand i 1800-tallet. I 1880 blev han valgt som bestyrelsesformand for Thingvalla Linjen, samtidig med at Tietgens bank Privatbanken gav dampskibsselskabet en økonomisk saltvandsindsprøjtning.  Allerede i 1866 havde Tietgen etableret rederiet DFDS, som overtog Thingvalla Linjens aktiviteter i 1889 under navnet Scandinavian America Line. I løbet af sammenlagt 56 år fragtede linjernes dampskibe 617.000 emigranter over Atlanten. Tietgen havde således stor betydning for den danske udvandring. Tidsmæssigt overlapper Tietgens og Bundgaards virke i København, men der skulle gå 31 år efter den store erhvervsmands død i 1901, inden billedhuggeren portrætterede Tietgen. Det skete, da DFDS opkaldte et nyt skib efter selskabets stifter og ønskede at udsmykke salonen med et portrætrelief. Mange år tidligere havde Tietgens nevø Viggo Jarl været i lære som billedhugger hos Anders Bundgaard. Jarl skabte i 1908 den statue af onklen, som kan ses ved Tietgenskolen i Odense den dag i dag. 

 

Anders Bundgaards relief af C. F. Tietgen i Thingbæk Kalkminer

 


 

Myte vækket til live

I 1922 udgav den himmerlandske nobelprismodtager Joannes V. Jensens romanen Cimbrernes Tog. Anders Bundgaard var vokset op til faderens genfortællinger af gamle folkesagn, og han øste selv af kulturarvens kilder i sine værker. Billedhuggeren blev begejstret for Jensens fantasier over myten om egnsfællernes udvandring mod Rom 120 år før Kristus, og han lod sig inspirere af beretning om cimbrernes hellige tyr til flere værker. Tyren/oksen var allerede da et velkendt motiv for Bundgaard. I 1890 havde han skabt de første udkast til Gefionspringvandet, hvor fire okser trækker gudindens plov gennem den svenske muld, og Bundgaard arbejdede videre med figurgruppen frem til 1908, hvor springvandet kunne indvies på Langelinje.

 

Mindehøjen

Det var også i begyndelsen af 1920’erne at danskere i USA fik idéen til at skabe et mindesmærke for de danskere, som rejste ud og aldrig så fædrelandet igen. Anders Bundgaard fik opgaven med at lave et udkast og finde den rette placering til mindesmærket. Efter megen tovtrækkeri kom tilladelserne i hus i 1924, og Bundgaard kunne gå i gang med at opføre Mindehøjen i Søndermarken. Direktør Søren J. Heiberg fra Chigcago garanterede for alle udgifter under opførelsen, imens der blev samlet penge ind til monumentet blandt danskere i hele verden. Cimbrernes udvandring fra Himmerland og deres kamp mod andre folkeslag under vandringen sydpå er blandt motiverne på i alt 9 releiffer i Mindehøjens indre kammer, som domineres af granitfiguren Moder Danmark i centrum. I Thingbæk Kalkminer har Bundgaard skabt Udvandregrotten som en kopi af Mindehøjen.

 

Cimbrerstenen

I 1933 fik Bundgaard til opgave at skabe endnu et mindesmærke for danske udvandrere. Søren J. Heiberg, der havde spillet en vigtig rolle i forbindelse med Mindehøjen, bestilte værket, som en gave til Max Henius. Øverst på en mandshøj rhombepofyr, som var udvandret fra Oslo-området til Rebild under den sidste istid, mejslede Bundgaard cimbrernes tyr frem, og nederst indskriften: “Kimbrerne drog ud fra disse Egne 120 Aar før Kristi fødsel”. Max Henius forærede gaven videre til Rebildselskabet, og Cimbrerstenen kan stadig ses i Rebild Bakker.

 

Cimbrertyren

Udvandring fra Himmerland blev også temaet for Bundgaards sidste værk, der blev afsløret 5 måneder inden billedhuggerens død i september 1937. Johannes V. Jensen, som havde inspireret Bundgaard til at skabe Cimbrertyren, hold tale ved den festlige indvielse, og det er også Jensens poesi, der er mejslet ind i monumentets sokkel. De to kreative himmerlændinge havde to år forinden begge bidraget til mindestenen i Rævemosen ved Års, hvor Gundestrupkarret blev fundet i 1891. Det smukke sølvkar med sære motiver er blandt de mest betydningsfulde fund fra Europas jernalder. Eksperterne mener, at karret stammer fra et område på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien, og at cimbrerne har bragt det med sig hjem til Himmerland. Anders Bundgaard genskabte et af karrets ældgamle motiver i mindestenen.

 

 

 

Monument i Riis Park Chicago.

 

 

 

 

Viggo Jarls statue af C. F. Tietgen, 1908

Degn Grafisk