Rederierne indså dog hurtigt, at denne form for reklame ikke var nok, til at få deres skibe fyldt, og derfor oprettede man kontorer i New York, men også overalt i de større afgangsbyer i Europa. Hvert rederi havde hvert deres kontor med agenter, som skulle vejlede og opfordre potentielle udvandrer til at købe en billet hos netop deres rederi. Denne organisering af udvandringen skete i løbet af 1860’erne og 1870’erne. For at fange så manges potentielle udvandreres opmærksomhed som muligt, fik rederierne trykt brochurer, som vejledte og opfordrede til udvandring. I brochurerne blev der fortalt om alt fra skibets indretning og mad, til hvilke stater der var gode at rejse til og hvilke forholdsregler man skulle tage ved ankomsten til New York. Alle brochurerne var renset for negativt ladede ord, og var fyldt med alle de lovprisning af skibene, rejsen, ankomsten og det nye land. Ikke mindst var anbefalingerne fra tidligere passagerer hos rederiet, som ofte også var trykt i brochuren, udelukkende gode og rosende anbefalingerne, med stor vægt på den gode mad og besætning:

 

 

Anbefaling fra Anchor-Linje brochure.

 

Ny lovgivning


Omkring 1868 dukkede de første professionelle udvandringsagenter op i København. Før den tid havde der været få udvandringsagenter, men ofte havde de et hovederhverv som grosserer eller lignende. Grundet ny lovgivning, skulle alle agenter efter 1868 bevilges autorisation af politiet, og betale den anseelige sum af 10.000 rdl som sikkerhed for, at de fulgte loven. På grund af dette sikkerhedsbeløb var altså ikke alle og enhver, der kunne nedsætte sig som udvandreragent.

 


Nyhavn 17 noget før århundredskiftet. Rederier og hoteller lå side om side i hele området.

 

Udvandringsagent

I 1868 var der i alt 8 agenter i Danmark, som hver især repræsenterede store rederier. Agenternes kontorer var som regel lokaliseret ved Nyhavn, da det var her, paketbådene lagde til med passagerer fra Jylland og Fyn. Nyhavn var derfor det optimale sted at indfange de mange nyankomne, og lokke dem med guld og grønne skove i Amerika. Mange af de passagerer, der ankom, havde i forvejen planer om at rejse videre til Amerika, men kunne først købe billet, når de var kommet til Købennavn. Disse passagerer var let genkendelige i gadebilledet på grund af deres bagage. Agenterne havde ansat udvandrerbude til at kapre passagererne og overbevise dem om, at de skulle vælge netop deres rederi frem for de andre. Udvandringsagenterne var på kontrakt med det enkelte rederi, hvor de fik et fast honorar og et tillæg på omkring 10-15 kr. pr. voksen udvandrer. Derudover havde de en del ekstra indtægter, da de solgte forskellige ting, som udvandrerne på 3. klasse selv skulle medbringe til rejsen. Det var blandt andet halmmadras og pude, samt tallerkner, krus og bestik. Desuden var der også en betydelig indtægt på vekslegebyrer. I alt løb det op i en ret stor indtjening for agenterne, og skattelister viser, at de har tilhørt den rigeste tiendedel af byen.

 


Underagent

Det kunne være vanskeligt at komme i kontakt med en udvandringsagent, da han har været en travl mand, men omvendt var det også svært for en udvandringsagent i København, at komme i kontakt med potentielle kunder ude i provinsen. Derfor ansatte agenterne underagenter, som fungerede som hovedagentens forlængede arm ude i landet. Underagenterne var som regel folk, der havde god kontakt med borgerne i lokalområdet gennem et hovederhverv som købmænd, værthusholdere eller håndværkere. I 1880’erne var der omkring 1.000 underagenter fordelt rundt om i Danmark, og dertil kan der yderligere lægges 10.000 fra resten af Europa. At være underagent har været en bibeskæftigelse, der kunne give ekstra indtjening gennem provision, som typisk beløb sig til 10 kr. pr. voksen udvandrer. Fra hovedagenten i København fik underagenten tilsendt gratis reklamemateriale, som han frit kunne dele ud til potentielle kunder. Derudover skulle han stå til rådighed for kunderne med information omkring rejsen. Gennem denne organisering med hovedagenter i København og underagenter i provinsen skabte rederierne kontakt helt ud til den almindelig, fattige bonde, og gennem systemet kunne de nu promovere selskabet og samtidig puste til længslen efter et nyt liv og bedre liv i Amerika.

 

 

 

Udvandreragenten Lauritz Frederik Larsens fuldmagt af 17. juli 1884 til købmand P. A. Fallesen i Lunderskov, som kan virke som underagent for Lassens rederi.

Degn Grafisk