I 1880 skriver kontorchef A. W. Schneider om Danmarks første udvandrerskib i Berlingske Politiske og Avertissments-Tidende. I artiklen nævner han, at prisen er 120 kr. fra København til New York, og han understreger i samme omgang, at det er samme pris, som hvis man sejler fra Hamburg eller Liverpool. Om denne pris er for 1., 2. eller 3. klasse udtrykkes ikke i artiklen. På en plakat fra 1897 oplyser rederiet Thingvalla, at kahytspriserne for 1. klasse er 225 eller 215, alt efter hvilket skib man rejser med, og for 2. klasse er prisen 180. Sammenholdt med oplysningerne fra Berlingske virker det sandsynligt, atprisen på 120 kr. har været for 3. klasses passagerer. Med tiden faldt priserne for overfarten, og de 17 års forskel mellem prisoplysningerne taget i betragtning at kan det antages, at prisen for 3. klasse har ligget på et niveau mellem 100 kr. og 120 kr.

 

 

 

Priser og lønninger

Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget 120 kr. var værd i 1880, men et kig på lønningerne i slutningen af 1800-tallet giver en fornemmelse. Der var stor forskel på lønningerne i de forskellige erhverv, men en ting ligger fast; proletariatet har været meget fattigt, og det er fra denne gruppe vi ser den største udvandring. Det er svært at afgøre, hvad det helt nøjagtig har kostet de danske udvandrere at krydse Atlanten på 3. klasses. Brochurer fra de forskellige rederier inkluderer sjældent billetpriser, eller også nævnes udelukkende priser for 1. klasse og 2. klasse. Ud fra et begrænset kildemateriale, og ved hjælp af hovedregning og lidt sund fornuft, er det dog muligt danne sig et billede af prisniveauet.

 

Landarbejdere

I 1870’erne havde en landarbejderfamilie et gennemsnitligt forbrug på 232 kr. årligt, men lønningerne for en karl løb kun op i omkring 100 kr. om året. Det betød, at mange karle undlod at gifte sig, og derfor ser vi også et stort antal enlige karle drage til Amerika i håbet om at opnå en bedre tilværelse. Karlenes lave lønniveau tydeliggør, hvor svært det har været for dem at opspare nok penge til at betale billetten til USA. Det må have taget flere år at spare op, for udover, billetten skulle der være ekstra penge til blandt andet bliktøj, en madras til overfarten og endvidere lommepenge til den videre rejse i Amerika.

 

 

Håndværkere


Håndværkerne har altid haft tradition for at tage på valsen rundt i Europa som en form for uddannelsesrejse. Det ændrede sig i 1860’ere, hvor det i højere grad blev arbejdsløse håndværkere, der valsede rundt for at finde arbejde. Håndværkerne rejste fortrinsvist til Amerika, når der var gode tider i deres fædreland. Det skyldtes, at de i disse perioder kunne finde arbejde, og dermed spare op til rejsen. En københavnsk svend kunne i 1880’erne tjene cirka en krone om dagen, og det tog derfor 1-2 år at få sparet penge nok op til rejsen. Hvis håndværkeren arbejdede alle ugens dage året rundt, blev årslønnen 365 kr. - en betydeligt højere løn end den tyende karl på landet, selvom håndværkerne sandsynligvis også havde dage uden indtjening. Med informationen om, at det tog omkring 1-2 år for en håndværker at spare op til rejsen kan det konkluderes, at det må have taget 3-4 gange så lang tid for en tyende karl at spare op til billetten. Det må dog understreges, at lønnen for håndværkere i provinsen har været betydeligt lavere end i hovedstaden, hvorfor de har måttet arbejde flere år for at tjene op til billetten.

 

Gårdmansfamilie med sine ansatte. ©Den Store Danske.

 

En stor beslutning


Med disse eksempler på lønningerne står det klart, at beslutningen om at rejse til Amerika ikke er taget fra den ene dag til den næste, sammenlignet med i dag, hvor mange danskere kan bestille en flybillet og sidde på flyet få timer efter. Det har krævet hårdt arbejde, sparsommelighed og en stor portion mod at nå ombord på et udvandrerskib. Mange har sandsynligvis solgt alle deres ejendele og er draget af sted med kun det allermest nødvendige.

 

Kristian Olaf Olsen klar til at tage på valsen i 1901.

©Den Store Danske.

Degn Grafisk