GULDRINGENE FRA FRÆER

 

I folkevandringstiden/ yngre jernalder nedlægges igen store kostbarheder i de danske moser.  Eliten i samfundet har, som i bronzealderen, omgivet sig med smukt fremstillede guldgenstande som tegn på høj social status. I  Fræer har der således eksisteret mennesker, der har været en del af et vidtrækkende socialt og politisk netværk, der har strakt sig på kryds og tværs over hele Europa. I denne periode har guldet i rigelige mængder strømmet til Danmark, ofte i form af mønter, der herefter blev omsmeltet til fine våbenbeslag og smykker. Alene i Danmark er der fra denne periode fundet ca. 50 kg guld og heraf stammer de 1862 g alene fra fem guldhalsringe der i 1869 blev fundet i en lille mose ved Fræer Nordmark.

 


Almindeligvis blev guldet efter at have været i brug i et par slægtled lagt i jorden, moser eller ned ved foden af træer tæt på landsbyerne eller blev direkte gravet ned i huse og ved gårdhegn. De kostbare ringe fra Fræer endte antageligvis deres jordiske liv som en gave til guderne, formodentlig som en investering af symbolsk karakter, hvor ønsket om det gode liv for slægt og bygd har været særdeles vigtigt. De blev nedlagt i den lille mose eller på kanten heraf, stedet, hvor mennesker og guder havde nærkontakt af første grad.
 


Som eksempel på det ypperste guldfund fra perioden er naturligvis guldhornene fra Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland.

 

 

 

 

 

GULDOFRE OG NATUR KATASTROFER
 

Generelt bliver nedlæggelser af guld blevet opdelt i henholdsvis krigerskatte og kvindeskatte. Ringene fra Fræer, de fem halsringe af guld, må anses som hørende hjemme i den mandlige sfære, altså en såkaldt krigerskat. Ringene menes båret og således også nedlagt af mænd. Som bevisførelse herfor kan bl.a. henvises til en lille guldstatuette, der blev fundet i 1981 på Fyn. Den lille mandsfigur bærer en guldring lig en af Fræerringene. Måske har en højtrangerende høvding eller kriger fra jernalderens Fræer båret disse ringe af guld, men har måttet ofret dem for fællesskabets bedste, og i dette tilfælde har det måske drejet sig om liv eller død.


 

 

Himlen har pludselig været dækket at et mystisk røgslør, stjernerne var skjult, og gennem et helt år har solen ikke kunnet skinne klart. Som følge heraf blev kornhøsten mislykket, al vækst gik i stå og til sidst har både mennesker og dyr sultet.

 


 

Forskere har påvist at omkring 536 e. Kr. fandt et kæmpe vulkanudbrud sted med en efterfølgende solformørkelse, der varede et helt år. Naturkatastrofen er beskrevet i kilder fra henholdsvis oldtidens Kina og Middelhavsområdet. En tese, som forskere opererer med i dag, er, at guldet blev ofret for at formilde de højere magter med ofringer i form af guld for på den måde at skaffe solen og varmen tilbage. Vikingetidens Fimbulvinter med deraf følgende Ragnarok har måske rod i det isnende og kolde år, der fandt sted i år 536-537 e. Kr.

 

 

KONG FRODE OG GULDET

En anden og mere sagnagtig måde at forklare guldnedlæggelserne på finder vi i SAXO GRAMMATICUS, Danmarks Krønike, hvor der berettes om jernalderens sagnkonger Frode I og III. Fra deres Frode III Fredegods regeringsperiode berettes følgende:

 

”Så stor var Frodes kongelige myndighed, at selv guld, der var lagt frem, så enhver kunne tage det, var så sikkert, som om det var gemt bag de stærkeste låse. Det usædvanlige påfund sikrede sin ophavsmand stor berømmelse…”

 

 

 

Også I Snorres Edda og Ynglingesagaen skildres Frode i forskellige varianter. Der sættes her lighed mellem kong Frode og guden Frej og åbner på den måde for en tolkning af, at guldet er frugtbarhedsofre til Frej, guden for afgrøder, landbrug, velstand og altså netop frugtbarhed. Med Kong Frode/ reel konge eller ej- har vi måske et helligt og religiøst kongedømme, hvor kongen optræder som guden og garanter for landets frugtbarhed.

 

Læs mere:

  • SAXO GRAMMATICUS, Danmarks Krønike
  • Snorres Edda og Ynglingesagaen
  • Danmarks Oldtid, Yngre Jernalder og Vikingetid, Jørgen Jensen
  • Den store Danske, Gyldendals åbne Encyklopædi
  • Guldhorn og Moselig, Nationalmuseet
  • Læs direkte om fundet fra Fræer i NATIONALMUSEETS DANEFÆPROTOKOL fra 1869: 

 

Udskrift fra danefæprotokollen

Degn Grafisk