Harry Thorsen 1924.

 

 


 

SLÆGTEN
Harry (i midten) med sine søskende og mor i Skibsted i 1970. Nancys mor, Else Hansen i den røde kjole.

 

Stine Thorsen i 1970 ved sin 90 års fødselsdag

 

 

 


 

 

Stine og Harry

 

 

 


 

Kontakten til Nancy Andersen

 

I 2015 bragte udstillingen NYE HORISONTER mange nye gæster på museet. Mange af disse havde relation til udstillingen, om dem, der i de to forrige århundreder forlod Danmark .


I vores gæstebog bad vi vores besøgende fortælle deres egen families udvandrersaga.

 

Vi fik flere gode historier, de fleste fik vi fortalt mundtligt, - men Nancy Andersen fra Bælum skrev følgende i vores HJERTEBOG:

   
   
   
   
   
   

 

 

 

 

En ny fortælling

Denne lille kommentar vakte klart museets interesse. Guldgraveren var Nancys Andersens morbror HARRY THORSEN fra SKIBSTED.


Efter en del korrespondance med Nancy, datter af smedemester og spillemand Holger Hansen fra Bælum, kom et møde endelig i stand. Her blev hele historien om onkel Harry oprullet af tre niecer og en nevø, der alle havde kendt ham som store børn og halvvoksne.


Mange gode historier og facts om HARRY THORSEN blev fortalt og udvekslet . . . og selv lidt af hans guld kom på bordet! Vi samledes til et fælles foto i salen, der rummer udstillingen NYE HORISONTER

 

 

 

 


 

Drømmen om Amerika og guld på gaderne.


Hvilke drømme og bevæggrunde, der i 1923 fik den unge Harry til at drage mod Amerika, er uvist. Familien tror, at drømmen om lykken og udsigt til bedre sociale kår har været stærkt medvirkende til Harrys udrejse. Nævnte grunde var på den tid helt almindelige og går igen og igen blandt de beretninger, vi gengiver på plancherne i udstillingen NYE HORISONTER i Salen.


Harry Thorsen tilbragte de første 18 år i USA. Ud fra hans egne billeder må man formode, at han da arbejdede ved landbruget.

 

 

 

Alaska Highway - Canada - Yokun


I 1941 emigrerer Harry til den øde egn Yukon Territory, i det nordvestlige Canada, tæt på Alaska. Her deltager han i anlæggelsen af Alaska Highway, der med militærets hjælp bliver anlagt i løbet af kun 9 måneder i 1942. Vejstrækningen er på 2400 km, og løber fra Dawson Creek i British Columbia til Fairbanks i Alaska.

 
The Alaska Highway, bygget gennem Canadas vildmark. Harry deltog i dette kæmpe anlægsarbejde.

 

 


 

 

Guldgraver i Bullion Creek

Alaska Highway går igennem Klondikeområdet i Yukon-territoriet, hvor store forekomster af guld har bragt guldgravere til siden 1892. Her blev også Harry grebet af guldfeberen - ”The Gold Rush”.

 

I 1947 får han sit eget claim ved det lille flodleje Bullion Creek med retten til at udvinde guld, og bygger her sin hytte, - og der er guld i Bullion Creek! Da det går allerbedst, har Harry fem mand ansat samt maskiner til udvindingen. Harry fortæller, at han kan udvinde 12,5 kg rent guld om året.

 

På grund af den tidlige og meget kolde vinter og det sene forår er guldgravning kun muligt i fem måneder om året. Ved byen Haines Junction, eller Alaska Highway Mile 1066, som hans adresse var, ejede han en grund dybt inde i skoven. Det var hans vinterhi. Vi kan forestille os hvordan livet leves i den kolde og mørke periode på godt og ondt, med det der hører til et guldgraver- og ungkarleliv: Temmelig lovløst, (som guldgraver har man altid sit gevær ved sin side), han var blandt gode venner, og der var pokerspil, værtshuse og damer, når turen gik de 250 km til den nærmeste store by, Whitehorse. Familien husker, at han fortalte, at han også havde en god veninde, en squaw, en indiansk kvinde, og hos hende købte han fine hjemmelavede mokkasiner til alle pigerne i Danmark.

 

 

 

 

Foto: Øverst Guldminen i Bullion Creek, nederst vinterliv ved Haines Junction.

 

 

Harrys Claim

 

The Inn and Café i Whitehorse.

 

 

Første besøg i Danmark i 1958

Efter 35 år i staterne genser Harry for første gang sit fædreland og familien. Guldgraveren Harry Thorsen lader sig interwieve til Aalborg Stiftstidende og fortæller om livet som guldgraver. Herefter bliver det op gennem 1960érne til mange besøg i Danmark. Længslen efter familien er stor, men samtidig er der rastløsheden og længslen tilbage til livet i ødemarken. Den store guldbeholdning taget i betragtning er der nu råd til rejserne.

 

Familie, naboer og venner nyder godt af hans besøg i henholdsvis Bælum og Skibsted, for alle bliver betænkt med en ægte 24 karats guldklump eller flere, udvasket direkte fra guldminen ved Bullion Creek. Når Harry var i Danmark, boede han hos sin yngste bror Svend i Skibsted. Men hans søskende ser, at Harry bliver mere og mere rastløs, og at livet begynder at krakelere for ham

 

Harry i banken med en pose guld

 

 

 

Det gode liv

 

Harry i godt selskab i USA

 

 

 

Alt er tabt

Hjemme igen i Yukon, efter en rejse til Danmark i 1970, er hele hans formue er væk. Historien herom lyder, at han havde betroet sin formue til en entreprenør, og nu var alt tabt. Den historie, som familien fik fortalt af venner i Haines Junction, lød, at han spillede poker og satsede hele sin guldmine og tabte til en anden dansker ” Dirty Harry”.

 

For Harry er dette slutningen på guldgraver-eventyret. Han er syg et par år, selv om hans nærmeste venner ikke mente, han fejlede noget. Harry havde altid fortalt familien, at når han ikke ønskede at leve mere, ville han skyde sig. Det blev alvor i maj 1972. I sin hytte i Bullion Creek skyder han først sin elskede hund ”Duke” og herefter dør han for egen hånd af sine skudsår, som den lokale avis skriver. En ven finder ham i hytten nogle dage senere. Hans fotoalbum bliver sendt til familien i Danmark. ÆRE VÆRE HANS MINDE.

 

Og minen i Bullion Creek? Den er i dag en del af Kluane National Park.

 

Harry er fundet død i sin hytte

 

 


 

1985: I Harry Thorsens fodspor

 

Nancys onkel kom hjem med guldklumper så ”store som hønseæg” eller næsten. For de store og halvvoksne børn i familien var det dét rene eventyr. Da Nancy giftede sig med Jens Christian og fik 3 børn, blev historien om guldgraveren onkel Harry, den en gang så rige onkel fra Canada, atter fortalt. I 1985 beslutter hele familien, 13 år efter Harrys død, at rejse til Yukon. De vil se stedet, hvor Harry gravede efter guld i Bullion Creek, finde hans hytte og selv blive en del af guldgraver-eventyret. Lotte, familiens yngste barn på 10 år, fortæller her om sine oplevelser:

 

 

Lotte 10 år: “Vi stod op kl. 6 … og så kørte vi ud til Sheep Mountain. Der skulle vi gå fra. Vi startede gåturen kl. 8. Og så gik vi, vi så vulkanaske, vi kom til en flod en time efter, som vi skulle gå over, og så tog min far skoene af og gik igennem med bare tæer”.

13.7. 1985

 

 

Lotte 10 år:
”Nogen tid efter så vi en skillepæl, for at markere et ”claim”, hvor Harry havde ret til at grave guld. Vi så ulvespor, bjørnespor og elgespor. Så kom vi til en hængebro… Så klatrede vi op ad et bjerg. Christian fandt også en pande ved broen, som blev brugt til at vaske guld med. Den var rusten.… Så kom vi hen, hvor vi skulle ned, og der gik det endnu mere stejlt ned. .. Vi gik langs floden. Vi gik over et bjergskred. Vi gik op ad et bjerg til, gik oppe på bjerget og ned et andet sted.
Så kom vi til Harrys hus…”.

13.7. 1985

 

 

 

 

1985: Havregrød og dynamit

Harrys hytte i Bullion Creek

 

Jens Christian Andersen i hytten, til højre Harrys Porridge Bowl

 

 

Fra Nancy Andersens dagbog den 13. 7. 1985:

”Hytten stod, som da han døde i 1972. Der var et bord, en lænestol og en spisestol, et skab, kamin, komfur, køkkenbord, vask (med sæbe), spejl på døren, en kalender fra 1971/72, en avis fra august 1972, en halv pakke tobak, to kopper, bestik, en lille skål, som han spiste havregrød af hver morgen, samt et par gryder og to senge med madras”

 

”Der så pænt ud, taget i betragtning, at det har været ubeboet i 13 år. Udenfor stod hans varevogn + en del tønder til brændstof. Der hang ledninger rundt om i huset og udenfor, - de var til dynamit. Han ville ikke have, at nogen gik rundt på hans grund, så han lagde dynamit ud”

 

 

 

 

 


 

 

Fra museet skal lyde en stor og velment tak til:

   
   

 

Nancy Andersen, Bælum/ Slangerup, fordi du gav os hele denne fantastiske beretning, for scanning af utallige billeder, koordinering af familiens billeder. Fordi du svarede på alle museets mange spørgsmål og endelig for udlån af spændende genstande fra dit og Harrys liv. Tak Nancy, du har været fantastisk!

 

Jens Christian Andersen, Slangerup, for trofast bistand med musik og billeder og hjælp til kopiering… samt en masse rejseviden om Yukon.

 

Karis Jensen, Vestbjerg, tidligere Skibsted, for udlån af Harrys gamle fotoalbum fra Yukon, billeder, gode historier og et sjovt besøg på museet.

 

Kaja Sørensen, Egense, for udlån af billeder og genstande og et dejligt besøg på museet.

 

Carl Christian Rose, for gode historier og et hyggeligt besøg på museet.

 

Lotte Andersen, Nancys datter, for at låne os sine ord fra dagbogen i Yukon i 1985.

 

Mette, Nancys datter, for scanning af billeder.

 

Alice Hansen, granniece til Harry, for levering af ”guldgravermusikken”.

 

Fotograf Kjeld Thomsen, for bearbejdning af billedet over alle billeder: Harry vejer sit guld i banken.

 

Tommy Nielsen for billedbearbejdning og webudgaven på www. spillemandsmuseet.dk

 

Lasse og Andreas Tvedegaard Nyboe for velvillig assistance med musik og korrektur.

 

 

 

Bodil Tvedegaard/ museumsformidler

Spillemands - Jagt og Skovbrugsmuseet, Rebild juni 2016