Familiedans

Tag med til familiedans på Spillemandsmuseet i Rebild. Familiedansen foregår den første søndag i hver måned fra kl. 13.00 til 14.00, og der er plads til alle, der har lyst.

 

Familiedans er danse og musikalske lege for hele familien: Børn, forældre, bedsteforældre og alle andre, der har lyst til at lytte og bevæge sig til levende musik. Alle kan deltage fra den lille tumling, der lige har taget sine første skridt til den ældste oldefar, der mest er kommet for at se, lytte og nyde. Der kræves ingen forudsætninger af nogen art for at deltage.

 

Til familiedans er der er en instruktør til at igangsætte løjerne, og så er der et varierende antal spillemænd under ledelse af en forspiller til at sørge for levende musik. Spillemændene er dels medlemmer af Rebild Spillemandslaug og dels elever fra Himmerlands Folkemusikskole, der her har en unik mulighed for at øve sig i at spille til dans, der i høj grad er tilpasset deltagerne.

 

Dansene og sanglegene vil for en dels vedkommende være de gammelkendte og velafprøvede, der vil vække minder hos den ældre generation. Til familiedansen vil man dog oftest opleve, at dansene og legene forandrer sig, så de passer til deltagerne, som også bliver inddraget i dansenes og legenes udformning. Der er også plads til at afprøve nogle af de mange nyere danse og lege, der hele tiden kommer til. De er ofte skåret over sammen læst, som de gamle børnedanse og sanglege, men ofte med nyere indhold og melodi, og måske viser det sig, at nogle af dem er lige så holdbare som de gamle. 

 

Efter familiedansen spiller Rebildspillemændene op til den traditionelle søndagsdans, hvor alle, der har lyst og energi kan blive og deltage.

 

Familiedansen arrangeres i samarbejde mellem Himmerlands Folkemusikskole og Spillemandsmuseet i Rebild.

 

Spørgsmål om Familiedansen kan rettes til Karin Skovmand, skovmand.k@gmail.com - tlf. 3074 4047

 

 

 

 

Degn Grafisk