Grundtvigianer og lærer

 

Askov folkehøjskole i Danmark

 

Peder Kristian Pedersen er hans døbenavn, men han tog senere faderens tilnavn Østergaard og kalder sig oftest Kristian Østergaard. Han er født på en gård i Volstrup by i Venø bugten ved Limfjorden lige øst for Struer. Ifølge biografien og hans digte om barndommen har han med sit lyse sind en ubekymret og glad opvækst fyldt med leg i den frie natur. Faderen modsætter sig drengens ønske om at få en boglig uddannelse som lærer, så efter konfirmationen 1869 er han hyrdedreng og karl hjemme og på andre gårde, men hans lyst til at læse videre forsvinder ikke – tværtimod.

 

Endelig får han som 18-årig lov til at komme på Askov Højskole under den kendte forstander Ludvig Schrøder. Han bliver hurtigt stærkt grebet af grundtvigianismen – herunder friskole- og højskoletanken. Østergaard får sin grunduddannelse gennem fire vinterophold på Askov og Ordrup højskoler. Han studerer dansk litteratur og historie og lærer sprog. I sommerperioderne underviser han på friskoler på Fyn og Langeland. 1877 er han rekrut i Viborg, men soldaterlivet bekommer ham dårligt, og han lejer en stedfortræder til at klare resten af værnepligten. Tilbage på Askov vinteren 1877-78 har han planer om at blive lærer på Vallekilde højskole.

 

 

 


 

Udvandring 1878 - 1884, opretter højskoler og et tidsskrift

Elkhorn højskole

 

Højskoleforstander Ludvig Schrøder udser imidlertid Østergaard til en stilling som højskolelærer ved den første højskole i USA, som Den grundtvigske danskamerikanske Mission vil oprette ved Elkhorn i staten Iowa. Han vil få rejsen betalt, men ingen anden løn end mad og tøj. Idealist som han er, siger Østergaard ja efter en uges betænkningstid uden at have spurgt nogen til råds – heller ikke familien.

 

På højskolen i Elkhorn arbejder Østergaard i to år og er desuden med til starte tidsskriftet Dannevirke, der udvikler sig til en blanding af et højskoleblad og en avis. Det får stor kulturel betydning for mange danskere i USA (senere udgivet fra Cedar Falls, Iowa). Her træffer han sin kommende hustru Maren Kristine Svendsen fra Møn, Fanefjord sogn, født 1860, der er elev på højskolen.

 

Da forstanderen bliver syg, må Østergaard finde en anden levevej, og han tager til Chicago og lever af at undervise børn mod en beskeden betaling.

 

Ashland Højskole

 

 

 

 Tidsskriftet Dannevirke

 

1881 kommer han tilbage til højskolen i Elkhorn under forstander H. J. Pedersen og bliver gift med Kristine kaldet Stine. Han køber 40 acre jord og sætter en træhytte derpå.

 

1882 flytter ægteparret Østergaard med til Ashland Michigan, hvor den initiativrige H.J.Pedersen vil grundlægge en ny højskole. Skolen bliver ikke den helt store succes og Østergaard længes meget tilbage til Danmark.  

 

 

 


 

Støvring Højskole 1885 - 1892

 

Støvring Højskoles første bygning på Mosbæksalle 1886.

 

1884 rejser Østergaard med familien tilbage til Danmark for at arbejde som højskolelærer. Her raser forfatningskampen og regeringen Estrup holder højskolerne i kort snor som potentielle centre for modstanden mod regeringen. Da han ikke finder arbejde vil Østergaard i stedet gerne være med til at starte en ny højskole op.

 

Stine og Kristian med elever på Støvring Højskole.

 

Af en bekendt bliver han henvist til gartner Ludvig Mosbæk i Støvring, der overtaler Østergaard til at sætte gang i en højskole i Støvring med en tilknyttet havebrugsafdeling under Mosbæks ledelse og med lokaler og elevværelser i Mosbæks frølager.

 

Østergaard accepterer, efter at de har talt med ganske få lokale støtter, og lejer hus til familien i Støvring ved siden af kroen. Året efter bygger Østergaard med en del hjælp fra lokalsamfundet så den første højskolebygning på Mosbæksalle 16.

 

Problemet for Østergaard er, at Mosbæk er på den sorte liste hos myndighederne på grund af sin rabiate venstremodstand mod konseilspræsident Estrups regering. Altså nægtes Østergaard tilskud til skolens drift og han kan ikke modtage elever, der får offentlig tilskud. Derfor må Østergaard bruge af sin egen formue og oparbejde en foredrags- og skribentvirksomhed med artikler og indlæg til aviser og tidsskrifter, som kan give lidt indkomst. Derfor arbejder han dag og nat og presser sig selv til det yderste.

 

 


 

Udvandring 1892, Grundtvigiansk præst i USA

 

Selvom han ved en adskillelse fra Ludvig Mosbæk til sidst får skolen godkendt til statstilskud, kommer pengene for sent. I 1892 beskriver han sig selv som helt nedslidt. Østergaard giver op af økonomiske og helbredsmæssige grunde og efter hustruens død samme år vælger han at udvandre til USA igen med børnene og en pige, Marie Kristine Hansen, familien har kendt i flere år.

 

Østergaard rejser alene til præsteskolen i Vest Danmark i Wisconsin for at forberede sig til at blive præst. Året efter bliver han ordineret og udnævnt til præst i Marquette, Nebraska for en farmermenighed. Østergaard bliver straks kastet ind i kontroversen mellem grundtvigianerne og tilhængerne af Indre Mission. Det ender med, at den danske kirke i USA bliver splittet i to i 1893-1894, så der bliver to parallelle danske kirkesamfund.

 

Han gifter sig med den 16 år yngre Kristine Hansen og familien vokser støt. Ved folketællingen 1900 har han Sigrid, Aage, Helga, Hjalmar, Gudrun, Thyra, Harold 6, Frede 5, Erling 2, Vermund 1/2 år. Ved folketællingen 1910 er der to børn mere nemlig Rigmor og Dagny. Altså får han i alt 12 børn.

 

 

 

 

 


 

 

Efter Marquette var han 9 år præst i Ringsted, Iowa, derefter i Hetland, Syd Dakota og sidst i Sheffield, Illinois. I 1915 køber han 40 acre jord (30 td. land) syd for Tyler i Hope Lincoln i Minnesota, fordi helbredet begynder at vakle. Tyler er stedet for Danebod-kolonien, en af de danske kolonier, der er grundlagt af Dansk Folkesamfund.

 

Her tilbringer han sine sidste år på den lille farm og fortsætter sin skribentvirksomhed til det sidste. Ved folketællingen i 1930 bor han i Hope, Lincoln Minnesota på Danish Lutheran Children Home, hvor han dør 9. oktober 1931. Han ligger begravet på den danske kirkegård i Danebod, Tyler, Minnesota.

 

 


 

Kristian Østergaards forfatterskab, undervisning og fortællinger

 

 

 

 

 

 

Allerede mens han er i Amerika første gang, begynder han at udgive egnet tekstmateriale til undervisning i dansk for børn og unge f.eks. en billede-ABC, en Dansk Læsebog med fortællinger og vers og senere kommer Børnesangbogen til brug for danske børn i Amerika.

 

Mens han er i Støvring udkommer bl.a. novellesamlinger eller fortællinger, som han kalder dem. Vesterlide 1889. Nybyggere 1891. Blokhuset og andre fortællinger 1892. Novellerne handler om de danske udvandrere. Formålet med fortællingerne ligger fast, som han beskriver det i digtet ”Folkevandring”, der er placeret som indledningen i samlingen Blokhuset.

 

Østergaard tager, som han siger i digtet, hatten af i respekt for det hårde slid og den tvungne nøjsomhed, som han finder blandt førstegenerationsindvandrerne. Han ved, at det er for tidligt at tegne et samlet billede af immigranterne, men han vil beskedent bidrage med sin lille dråbe i havet. Det forsætter han med i et omfangsrigt forfatterskab, der omfatter en digtsamling (Sange fra Prærien), noveller og romaner. Hertil kommer tekster om historiske og teologiske emner og en vejledning til danske udvandrere kaldet Udvandrerbogen (1904). Af romanerne regnes ”Anton Arden og Møllerens Johanne” for den bedste, men der er også en romantrilogi, der omhandler danske udvandrere i Nebraska fra 1870’erne ca. 1900.

 

Degn Grafisk