Ludvig Mosbæks baggrund og opvækst

 

Ludvig Christian Møller Mosbæk er født i Kielstrup, Aalborg Amt i 1855. Forældrene er skolelærer Jens Mosbæk, født i Ranum, Aalborg Amt og Ane Kirstine Pedersdatter, født i Buderup sogn, Aalborg Amt.

 

1857 flytter familien til Støvring, Buderup Sogn, hvor faderen bliver ansat som lærer og kirkesanger. Ludvig Mosbæk bliver som lille barn angrebet af gastrisk feber (tyfus), men han overlever i modsætning til en lillebror. Ludvig får mindst 7 søskende. Hjemmet er meget fattigt. Da Ludvig ofte er ulydig, er faderen hård ved ham, så moderen sørger for at få drengen af vejen.

 

I 1862 begynder Ludvig Mosbæk som 7-årig sin karriere som flyttedreng eller hjorddreng på gården Katvad lige nord for Støvring. Her er han i 8 somre fra april til november. Han arbejder fra kl. 4 om morgenen til kl. 10 om aftenen. ½ dag om ugen er der skolegang om sommeren. Han elsker at være i naturen og begynder allerede der på forsøg med pil og med podning af træer, hvilket han har lært af faderen. Om vinteren er han hjemme og går i skole. Det går meget bedre med faderen, der ændrer pædagogisk strategi: Har børnene gjort det godt i skolen, får de en historie.

 

1870, Palmesøndag 10. april bliver han konfirmeret i Gravlev Kirke. Kundskaber ug og opførsel ug.

 

I GARTNERLÆRE, PÅ HØJSKOLE OG SOM SOLDAT

1870 kommer han i gartnerlære på Moesgaard ved Århus under gartner Lund. Her fremdrives frugt og grøntsager, og han lærer at sælge varerne. Her finder han under et besøg på en herregård ud af, at han aldrig vil være herskabsgartner, for han vil ikke sige ”Hendes Nåde” til nogen.

 

I 1872 køber hans far en toft og nogle bygninger ved Støvring (ved den nuværende Mosbæksallé). L.M. kulegraver jorden og dækker noget af den med lyng. Han flytter ind i et lille stråtækt hus (et tidligere aftægtshus) og begynder sin frøhandel og sit gartneri. Han begynder hurtigt at lære fra sig. Ifølge erindringerne nåede han at have op til 10 elever, mens han boede i det lille hus.

 

L.M. kommer på højskole i Sønderholm hos Fr. Nygaard, der senere bliver præst på Fyn. Der var kun 12 elever. Her bliver han dybere præget af det grundtvigianske livssyn. L.M. nævner i erindringerne flere gange fornemmelsen af, at en vækkelse går over landet, og husker, hvor langt unge mennesker gik for at komme til foredrag.

 

1875 er han i gartnerlære i Hobro ved Simonsen – et rigtigt handelsgartneri. Han melder sig til en skytteforening i Hobro og får en grøn uniform. De træner til kamp mod tyskerne. Samme år er han til session i Nibe, hvor han ender med at skulle være infanterist i Aalborg.

 

1876-77 bliver L.M. soldat i Aalborg. Det eneste han bryder sig om er gymnastikken, som han har en forkærlighed for. Han får hurtigt overtalt officererne til, at han kan få nattegn til at gå hjem og passe sine planter i Støvring. Officererne bruger ham selv som gartner, så han undgår mange hårde marcher.

 

 


 

 

Ægteskab

 

I 1884, samme år som han bygger frølageret på Mosbæksallé 12, gifter han sig. Den 29 januar. Ludvig Mosbæk 28 år bliver i Buderup kirke viet til Kirstine Larsen 22 år, datter af Lars Kristensen, født i Mølgård Skørping 4. dec. 1861. Hun opholder sig hos sin plejefader gårdmand Lars Jensen Bak i Støvring. Kongebrev af 23. januar 1884. Vielsen forrettes af valgmenighedspræst Fr. Nygaard S. Nærå. Fyn.

 

 

 

 

 


 

Gartnerivirksomhed og skole

 

1878. Ifølge erindringerne bygger han nyt hus året efter, at han var soldat. Frølageret på Mosbæksalle 12 er dog først bygget i 1884. Han har hjælp til det huslige af et søskendebarn. Mosbæk elsker gymnastik, og han og eleverne laver øvelser efter arbejdstid. Han får opsat en trapez, som de kan svinge i. Eller de spiller croquet. De lokale bønder er utilfredse med, at han holder fyraften kl. 18.00, fordi tjenestefolk normalt arbejder til kl. 8-10 om aftenen.  1880.

 

Det rygtes, at man kan lære havebrug og plantning af læhegn og skov hos Mosbæk. Desuden kan man købe frø og planter. De fattige har ikke råd til at købe, så Mosbæk viser dem, hvordan de selv kan opformere planter gratis. Måske var det derfor, at han bliver afvist som medlem af gartnerforeningen. Det mest sandsynlige er dog, at han bliver afvist på grund at de rabiate venstreholdninger.

 

1883. Ifølge erindringer af en Thomas Svendsen, Hornum Lokalhistorisk arkiv, Højskolekasserne, er der det år foruden Ludvig også hans broder Hans og 8 elever fra alle egne af landet. Kunder eller besøgende spiser med ved måltiderne. L.M. er meget respekteret og afholdt af eleverne. Mosbæk oparbejder på få år en stor forretning og tjener mange penge. Marts, april og maj er der andre arbejdere på dagløn eller på akkord. Mosbæk har også jord øst for banen. Masser af pakker med planter bliver sendt til kunder med toget. En kontormand laver papirarbejdet.

 

 


 

Politisk virke

1881 opretter Ludvig Mosbæk Støvring Skytteforening som en underafdeling af Aalborg Amts Skytte- og Idrætsforeninger. Træning og stævner foregår ved Juelstrup sø. (Se Anne Hagens i Midthimmerlands Folkeblad april 1983).

 

L.M. bliver valgt ind i bestyrelsen for Aalborg Amts skytte- og idrætsforeninger. Senere i perioden 1880’erne var Mosbæk formand for Aalborg Skytte- og idrætsforenings landkredse. I 1880’erne under forfatningskampen bliver Mosbæk kendt som foregangsmand i venstrebevægelsen. Han bliver formand for vælgerforeningen for partiet Venstre i Aalborg Amts 4. valgkreds i slutningen af 1880’erne. Han får fat i kendte venstremænd f.eks. Madsen Mygdal og Chresten Berg til at tale i Støvring.

 

 


 

Højskolen i Støvring

 

1885. Østergaard opsøger på præsten Fr. Nygaards anbefaling L.M, der overtaler Kristian Østergaard til at oprette en højskole i Støvring med en tilknyttet havebrugsafdeling, der skal have Mosbæk som forstander. Første vinter holder skolen til i Mosbæks frølager. 1886 bliver der rejst en ny bygning på Mosbæksallé 16, der fungerer som skole til 1901. Højskoleprojektet får en dårlig start, fordi Mosbæks deltagelse forhindrer statstilskud.

 

På grund af lavkonjunktur i slutningen af 1880erne, begynder Mosbæks forretning at gå dårligere. Mosbæk har givet for meget kredit. Flere og flere betaler ikke deres regninger, og Mosbæk har som relativ nystartet ikke nogen opsparet kapital at stå imod med. Til sidst må han erklære sig konkurs.

 

Den første højskole i Støvring opført 1886

 

1891. Mosbæk får tilbud om at lede indførelsen af frøhandel i Danmarks brugsforeninger, men han siger nej og rejser til Chicago i USA med familien. Her har han korresponderet med Kristian Østergaards svoger Jens Thomsen, der har beskrevet mulighederne for at få arbejde i byen.

 

 


 

Udvandringen til USA -

Chicago, Ontario og Askov Minnesota

 

 

Efter et par år køber han jord i det sydlige Chicago og fremstiller grøntsager, som han sælger som markeds gartner (Market gardener). En del af hans jord bliver let for våd, så udbyttet svinger meget år for år.

 

1904-05. Familien flytter til Onargo, Iroquois County. Illinois, 85 km syd for Chicago. Her arbejder han også med gartneri, men bestemmer sig for at rykke videre.

 

 

 

 

Reklame for Mosbæks planteskole i Askov, USA.

 

 

 


 

 

1905. Dansk Folkesamfund vil oprette en ny dansk koloni. En nedsat landkomite vælger området ved nybygden Partrigde i det østlige Minnesota. Folkesamfundet køber jorden af jernbaneselskabet og hotellet i bygden, der får navnet Dannevirke. Bygden blev omdøbt til Askov, fordi danskerne ikke kunne udtale Partrigde, og fordi navnet Askov menes at betyde askeskov. L.M. er blandt de første 5 ansøgere, der i februar 1906 rejser til området og udvælger sig jord.

 

L.M. begynder med at leje stedets hotel for to år. Her flytter familien ind, og stedet bliver samlingspunkt for alle de enlige mænd, der knokler med at rydde jord i omegnen. Kirstine Mosbæk bliver kendt som Askovs ”mor”.

 

Den jord, som Mosbæk køber, er fyldt med krat, træstubbe og enorme mængder af sten. Rydningen begynder samme år. Det tager 15 år at rydde de første 4o acres. Her opretter han en farm og efter 6 år Ferndale Nursery, som bliver et kendt gartneri viden om. Han kommer ad åre til at sælge bregner, stauder, vilde planter, stedsegrønne planter og træer.

 

I en lang årrække sørger han for en fællesbestilling af frø fra Danmark hvert år. Da kartofler ikke alene kan give en stabil indtægt, foreslår han områdets farmere, at de skal dyrke kålrabi, som de så afsætter i fællesskab. Byen bliver kendt som USA’s kålrabi-område og kommer til at levere til store konservesfabrikker. Han leverer jævnligt artikler og debatindlæg til den lokale avis og til tidsskrifter, især til Askov American og Den danske Pioner. Emnerne strækker meget vidt, fra rent faglige om gartneri til aktuelle politiske eller historiske spørgsmål.

 

1907. Mosbæk bliver formand for den lokale afdeling af Dansk Folkesamfund og sørger for oprettelsen af et dansk bibliotek, der når op på 700 bøger. Han arbejder for oprettelsen af et andelsmejeri, en fælles brandforsikringsforening, en fælles producent- og salgsforening, en foderstofforening med mølle, m. v. Han holder strengt på andelsprincippet: Én mand = én stemme, som nybygden Askov bliver kendt for viden om.

 

 

 

 

1932 dør Kirstine af kræft, 71 år gammel. Parret får i alt 13 børn. De to døde som spæde i Chicago, og den yngste dreng døde i forbindelse med en operation for blindtarmsbetændelse i 1923.

 

1938. I juli måned dør Ludvig Mosbaek 83 år gammel og bliver begravet nær hjemmet i Askov, Minnesota. L.M. har ved sin død 35 børnebørn og 4 oldebørn.

 

Det ser ud som om, det er sønnen Hans Mosbaek, der overtager gartneriet.

 

 

 

 

 

Kilder:

  • Højskolekasserne i Lokalhistorisk arkiv, Øster Hornum.
  • Udvandrerarkivets hjemmeside under Ludvig Mosbæk.
  • Avisen: Askov American.
  • St.Parchive.com.
  • Folketællinger og kirkebøger.

 

Degn Grafisk