Kimbrerne

Kendt er historierne om kimbrerne fra Himmerland, der omkring 120 f. Kr., sammen med andre folkestammer søgte mod syd, og kunne true det mægtige romerrige. Disse hændelser er markeret i Rebild, bl.a. med Kimbrerstenen, udført af billedhuggeren Anders Bundgård.

 

Nutidige vandringer

Danmark har en øget tilstrømning fra de østeuropæiske lande af folk, der søger bedre arbejdsmuligheder, og et voksende antal flygtninge fra de krigshærgede lande i Mellemøsten kommer til landet. Afrikanske flygtninge krydser i tusindvis Middelhavet med kurs mod Italien, Grækenland m.fl. Der er i de enkelte lande store politiske forskelle på hvordan, og hvem man ønsker at modtage som flygtninge/indvandrere. Disse problemstillinger er højaktuelle her i 2015.

 

 

SOCIALE OG ØKONOMISKE FORSKELLE I 1800 TALLETS LANDBOSAMFUND

DEN STORE FORSKEL PÅ HØJ OG LAV

I Danmark opleves store sociale og økonomiske forskelle i 1800 tallet. Den store befolkningstilvækst, primært i landområderne, giver stigende arbejdsløshed og mangel på jord. Store grupper må klare sig som husmænd og landarbejdere, under dårlige sociale kår. Tilflytningen til byerne voksede som en reaktion herpå, og trods en begyndende industrialisering kunne den slet ikke optage behovet for arbejdspladser. Det resulterede i store grupper af dårligt stillede familier, og kombineret med arbejdsløshed, stort set uden rettigheder i samfundet, bl.a. frataget stemmeret. Desuden var sociale ydelser stort set ikke eksisterende. Landbefolkningen var opdelt i forskellige socialgrupper, nemlig godsejere, gårdmænd, husmænd/daglejere og tyende.

 

 

 

GODSEJERE OG HUSMÆND

Godsdriften krævede mange hænder, og efter afvikling af fæstesystemet blev arbejdskraften hovedsagelig hentet blandt husmænd og landarbejdere. Det betød også at godsejerne, via deres markante politiske indflydelse i 1800 tallet, ønskede at bibeholde husmændene som arbejdskraftreserve, hvilket betød, at nyoprettede husmandsbrug blev for små til at kunne ernære en familie. Husmanden var tvunget til at gå på dagleje, og forsømte dermed eget landbrug – medførende yderligere social elendighed. Omkring 1885 angives der at være 190.000 husmænd og landarbejdere, nogle med jord og andre kun en have.

 

GÅRDMÆND – FRA HOVERI TIL SELVEJERE

Gårdmændene blev en markant gruppe i samfundet. Efter at have købt deres fæstegårde til selveje slap gårdmændene for tvunget hoveri på godserne og kunne udvikle deres egne gårde. Til det brug havde de behov for tyende (karle og piger) og indimellem daglejere. For gårdmandsstanden betød bedre skolegang, højskoler, politisk virksomhed, andelsbevægelsen m.v., at denne gruppe fik indflydelse og bevidsthed som gruppe.

 

 

TYENDET – MENNESKER UDEN RETTIGHEDER

 

Den laveste gruppering i landbosamfundet var tyendet, der må betragtes som stort set uden rettigheder. Husbond havde revselsesret overfor karle under 18 år og piger under 16 år. Tyendet havde ikke stemmeret og skulle registrere flytning ved at fremvise skudsmålsbog. Det store udbud af arbejdskraft gav meget små lønninger, og kost og logi betragtedes som en vigtig del af lønnen. Retsstillingen for tyende blev først ændret markant i1921.

 

FATTIGDOM

Befolkningstilvæksten og de manglende muligheder for jord og arbejde, såvel på land som i by, medførte store grupper af fattige og ubemidlede familier, der lige klarede sig igennem ved at gå på dagleje. For nogle husmænds vedkommende, samtidig med at arbejde for andre, dyrkede et lille landbrug og egne haveprodukter. Familier uden jordlod var helt afhængige af at kunne få et arbejde. Det store udbud af arbejdskraft betød også for det unge mandskab, tyendet, at der kun kunne gives minimale lønninger, lang arbejdstid, næsten ingen skolegang og sluttelig ingen fremtid til, at det skulle blive bedre. For en stor gruppe af tyende, arbejder- og husmandsfamilier blev udvandringen derfor en reel mulighed.

 

 

 

OPRIGTIG INDIGNATION

Forfatteren Jeppe Åkjær beskriver den manglende hygiejne, der er for landproletariatet. Arbejdstiden er mindst alle døgnets lyse timer, lønnen er ussel og en umenneskelig behandling er snarere reglen end undtagelsen. Prygl, åndelig mørke og sygdom går igen. Ligeledes omtales brændevinens svøbe. Det er især Åkjærs bog ”Vredens Børn”, der udkom i 1904, der rejste et ramaskrig blandt borgerskab og storbønder. Allerede inden bogen udkom, havde Åkjær i flere år gjort opmærksom på problemerne i avisartikler og ved foredrag.

 

 

Vredens børn – Åkjærs romanom tæsk, sult og druk og et nyt land

 

Romanen skildrer drengen Pers vej, fra han som 11 årig forlader hjemmet for at blive fæstet til en bonde, til han som voksen bryder op og rejser til Amerika. Han prøver på sin krop, hvad det vil sige at tilhøre det nederste lag af landproletariatet, nemlig tyendet. Han starter som hyrdedreng med tæsk og gennemblødte klæder. Dernæst bliver han tjenestekarl, med hvad det indebærer af uhumske værelser og drikfældige kolleger. Han bliver dernæst daglejer, som er det højeste fattigfolks børn kan drive det til. Da Per bliver socialist, er det pludselig ikke muligt for ham at få arbejde og da forældrene indebrænder, kapper han båndene og drager til det nye forjættede land USA.

 

REAKTIONEN – FRA VREDE TIL BEDRE VILKÅR

Den socialrealistiske litteratur satte gang i debatten om forholdene for landproletariatet, og især Vredens Børn tændte et bål. Over tusind avisartikler med indlæg
for og imod. De store landbrug ville ikke miste deres billige arbejdskraft, men der blev politisk vilje til at sætte ændringer i gang med nedsættelse af en tyendekommission og ny lovgivning på vej. For husmændene kom der også bedre politiske vinde i tiden op mod 1. verdens krig med oprettelse af nye husmandsbrug.
Også socialforsorg og fattiglovgivning blev forbedret med socialreformer i 1890’erne, om end det var små skridt fremad.

 

 

 

 

DRØMMEN – ”PUSH AND PULL EFFEKTEN”

Udvandring handlede i høj grad om drømmen om en ny tilværelse, et bedre liv og mulighed for at erhverve jord og skabe egen virksomhed. En række faktorer skubbede folk ud af Danmark, og der var ligeså mange faktorer, der trak folk til USA. I forskningen omkring ud- og indvandring bruger man betegnelsen ”push- og pull-effekten”. I Danmark var der en stor gruppe af mennesker med dårlige sociale vilkår, hvor man levede på eller under eksistensminimum. Med ingen udsigt til bedring eller at opnå stemmeret, ja så kunne alt kun blive bedre ved at emigrere. Mulighederne for at erhverve jord, se resultaterne af egen indsats, demokratiske rettigheder, bedre vilkår for familien trak mod det nye. Budskabet spredtes via agitation, udvandreragenter, og ikke mindst via korrespondance med familiemedlemmer, der allerede var udvandret og som priste det nye land med opfordring til at tage rejsen over Atlanten.

 

 

 

ÅRSAGER OG FAKTA

1800 tallets vandringer

  • Et århundrede med voldsom udvandring fra Europa
     
  • En voksende overbefolkning i Europa
     
  • Dårlige sociale kår og arbejdsløshed
     
  • Regulær hungersnød i Irland og Sverige
     
  • 52 millioner mennesker fraflytter i perioden 1850-1920 det europæiske kontinent
     
  • 34 millioner alene til USA
     
  • Mellem 300-400.000 danskere udvandrer i perioden, hovedparten til USA
     
  • Flere tusinde svenskere udvandrer til Danmark
 

DEN DANSKE UDVANDRING

fra 1850-1920

  • Fra 1850 udvandrer 3-400.000 danskere
     
  • 10% af befolkningen
     
  • Udvandringen sker med ønske om en ny tilværelse og bosætning
     
  • Over 70 år er der 3-4 perioder med øget udvandring
     
  • Indbyggertallet vokser i perioden fra 1,4 millioner indbyggere til 3,2 millioner
     
  • En lavere børnedødelighed skaber en øget befolkningstilvækst

 

LITTERATUREN

En række forfattere behandler i deres forfatterskaber tidens fattigdom og samfundets sociale uligheder

  • HENRIK PONTOPPIDAN (1857-1943) skriver novellesamlingen ”Landsbybilleder” om husmændenes vilkår
     
  • JEPPE ÅKJÆR (1866-1930) skriver om landarbejdere og tyendes kår og anklager bønder og samfundet
     
  • JOHAN SKJOLDBORG (1861-1936) skriver socialrealistiske bøger om samtiden

 

Litteratur:

  • Dansk Socialhistorie bind 5 – Vagn Dybdahl 1982.
  • Ingeborg Christmas Møller – På Fattighuset 1978.
  • Politikkens Danmarkshistorie bind 12 – red. John Danstrup m.fl. 1964.
  • Ole Sønnichsen, Rejsen til Amerika, 2013.
  • Jørgen Sørensen, ”Her kommer fra Dybet”, landproletariatet 1880-1915, udkom 1976.