Gammel jul på Museet
Det handler mere om julens gamle traditioner, med juleklip, dans om juletræet, lysestøbning, halm, håndværk, keramik, bageværksted o.s.v. Her er der virkelig mulighed for selv at fremstille sin egen julepynt, og et ekstra juletræ pyntes af dagens besøgende. Cafeen sælger kaffe, kage, æbleskiver m.v. En dag der byder på ægte julestemning, med dufte, sange, fortællinger og mange aktiviteter for børn og voksne. I fortællerhjørnet vil bl.a. forfatteren Dorthe Elkjær Gregersen fortælle om julens traditioner. Hun har bl.a. skrevet bogen, ”Julen, der hvor jeg kommer fra”. Dorthe præsenterer også en helt ny udgivelse. Museumsbutiken har flere spændende nye bogudgivelser, velegnet til julegaver.
Spillemands-Jagt og Skovbrugsmuseet, Rebild.
|